Hvad er forskellen på et klimaregnskab og en ESG-rapport?

Hvad I skal bruge, afhænger af, hvem der spørger. Vil en kunde kun have jeres CO₂-tal, kan et klimaregnskab være nok. Spørger kunden eller banken efter “ESG”, er klimaregnskabet en del af svaret, men ikke hele svaret.

Hvad står der i et klimaregnskab?

Et klimaregnskab følger som regel GHG-protokollen, den internationale standard for at opgøre drivhusgasser. Al udledning regnes om til CO₂ og deles i tre grupper, som kaldes scopes:

• Scope 1 er det, I selv brænder af, fx diesel i varebilerne og gas i fyret.
• Scope 2 er den el og varme, I køber.
• Scope 3 er alt det andet i værdikæden, fx de varer I køber, transport udført af andre og affald.

GHG-protokollen kræver scope 1 og 2 som minimum. Scope 3 er frivilligt, men giver mening, hvor værdikæden fylder meget.

Erhvervsstyrelsens Klimakompas er et gratis værktøj, der regner jeres udledning ud i alle tre scopes og kan hjælpe jer med at sætte klimamål. Det opgør kun klima, ikke medarbejderforhold eller ledelse.

Hvad står der i en ESG-rapport?

ESG står for miljø, sociale forhold og ledelse. For små og mellemstore virksomheder er EU’s frivillige ESG-standard (VSME) det fælles udgangspunkt. Den trådte i kraft 24. september 2026.

11 punkter

er der i standardens basismodul. Kun ét af dem handler om energi og CO₂. Resten handler om grundlag og politikker, øvrigt miljø, medarbejdere og ledelse.

Kilde: Forordning (EU) 2026/1560, bilag I

Punkterne i basismodulet:

• Grundlag og politikker: hvordan rapporten er lavet, og hvad I gør for at blive mere bæredygtige.
• Miljø: energi og CO₂ (scope 1 og 2), forurening, biodiversitet, vand samt ressourcer og affald.
• Medarbejdere: antal ansatte, arbejdsulykker, løn, overenskomst og uddannelse.
• Ledelse: eventuelle domme og bøder for korruption og bestikkelse.

Scope 3 er ikke et krav i basismodulet. Har I 10 ansatte eller færre, er punkterne om energi og CO₂, vand og affald frivillige.

Hvad betyder det for jer?

Har I allerede et klimaregnskab, har I lavet en stor del af arbejdet. Energiforbruget og CO₂-tallene kan bruges direkte i en ESG-rapport. Det, der mangler, er typisk tallene om medarbejdere og en kort beskrivelse af jeres politikker. De fleste af dem findes allerede i lønsystemet og i jeres personalehåndbog.

Det kan I gøre nu

• Se på, hvem der spørger. Vil kunden kun have CO₂-tal, så start med klimaregnskabet. Bruger kunden eller banken ordet ESG eller VSME, så tænk i en hel rapport. Se også Vores kunde har sendt et ESG-spørgeskema. Hvad gør vi?
• Saml energitallene for et helt år: el, varme og brændstof står på regningerne.
• Find medarbejdertallene: antal ansatte fordelt på køn og ansættelsestype samt antal arbejdsulykker.

Kilder:

• Kommissionens delegerede forordning (EU) 2026/1560 om en frivillig standard for bæredygtighedsrapportering: EUR-Lex, bilag I (basismodulet B1-B11 og punkt 49 om scope 3)
• World Resources Institute og WBCSD: The Greenhouse Gas Protocol, Corporate Standard (revideret udgave 2004), kapitel 4
• Erhvervsstyrelsen: Klimakompasset, version 8.1.0, 21. oktober 2026
• Dansk Erhverv: Nu er den nye frivillige ESG-standard på plads, 7. oktober 2026