Opsætningsguide · Regnskab

Forbind e-conomic med KlimaCheck Via

Når e-conomic er forbundet, henter Via jeres omsætning og indkøb til ESG-rapporten, så I slipper for at taste tallene. I logger bare ind hos e-conomic og giver lov. Via ændrer intet i jeres bogføring.

Før I starter

Det skal være på plads

  • I har en bruger i KlimaCheck Via. Prøven er gratis i 30 dage.
  • I kan logge ind i e-conomic med en bruger, der har adgang til virksomheden.
  • I har valgt rapportperioden i Via, og regnskabsåret findes i e-conomic.
Det henter Via fra e-conomic
  • Firmanavn og CVR, så Via kan tjekke, at det er den rigtige virksomhed
  • Kontoplanen og årets beløb på driftskontiene, så indkøbet kan fordeles
  • Posteringer med leverandørnavne, så I kan se, hvor et tal kommer fra (privatpersoner gemmes uden navn)

Via læser kun. Intet bliver ændret i e-conomic.

Trin for trin

Sådan forbinder I e-conomic

  1. 1Åbn Forbindelser i Via

    Log ind i Via, og vælg Forbindelser i menuen. Vælg e-conomic under Regnskab.

  2. 2Log ind hos e-conomic

    Tryk på "Fortsæt til e-conomic". e-conomic åbner i en ny fane. Log ind, og giv lov til, at KlimaCheck må læse jeres tal. Gør det i samme browser.

  3. 3Vent på tallene

    Luk ikke Via. Når I kommer tilbage, henter Via tallene for det regnskabsår, der dækker rapportperioden.

  4. 4Fordel indkøbet

    Gå til Jeres tal og Indkøb. Konti med e-conomics standardnavne får et fast forslag, de andre et forslag fra Via. Ret det, der ikke passer, og gem.

  5. 5Tjek tallene

    Se tallene igennem. Et mærke ved feltet viser, at tallet kommer fra e-conomic. Passer et tal ikke, kan I skifte til jeres eget tal via mærket.

Sådan ser det ud

Forbundet i Via

Under Forbindelser kan I altid se, at e-conomic er forbundet, og hvad Via har hentet. Ved hvert felt i Jeres tal viser et mærke, at tallet kommer fra e-conomic.

Jeres forbindelser
e-conomic Forbundet
Omsætning 202524,8 mio. kr.
Indkøb, varer og tjenester8,0 mio. kr.
Fordelt på8 kategorier

Eksempel med opdigtede tal.

Hvis noget driller

Det betyder beskederne

"e-conomic-forbindelsen er til … — passer det?"

CVR-nummeret i e-conomic passer ikke med virksomheden i Via. Afbryd, og forbind igen med den rigtige virksomhed.

"e-conomic har intet regnskabsår, der dækker …"

Opret regnskabsåret i e-conomic og hent igen, eller ret rapportåret i Via.

"Forbindelsen skal gøres færdig i den samme browser …"

I loggede ind hos e-conomic i en anden browser. Tryk på "Forbind igen" fra Via, og bliv i samme browser.

"Afbrudt" og "Forbind igen"

Adgangen er udløbet eller trukket tilbage i e-conomic. Tryk på knappen, og log ind igen. Jeres fordeling er gemt.

Kommer I ikke videre, så skriv til os under Hjælp inde i Via.

Spørgsmål og svar

Godt at vide om e-conomic og Via

Hvad henter Via fra e-conomic?

Via henter firmanavn og CVR, kontoplanen og årets beløb på driftskontiene samt posteringer med leverandørnavne, så I kan se, hvor tallene kommer fra. Privatpersoner gemmes uden navn.

Kan Via ændre noget i vores system?

Nej. Via har kun læseadgang og ændrer intet hos jer.

Skal vi bruge e-conomic for at bruge Via?

Nej. Via kan også hente regnskabstal fra Dinero og Billy, og lønoplysninger fra Zenegy. Bruger I et andet regnskabsprogram, kan I uploade en saldobalance som fil eller taste tallene selv. Se alle muligheder under Integrationer.

Hvordan henter vi nye tal?

Under Forbindelser trykker I på "Hent data nu". Starter I et nyt rapportår, hentes tallene for det år.

Hvordan afbryder vi forbindelsen?

Under Forbindelser trykker I på "Afbryd". Tallene, der allerede står i felterne, bliver stående og bliver låst op, så I selv kan rette dem. De hentede posteringer bliver slettet i Via, men jeres fordeling af konti gemmes, hvis I forbinder igen. Fjern også adgangen i e-conomic: tandhjulet → Alle indstillinger → Udvidelser → Apps, og tryk på krydset ud for KlimaCheck Via.

Kom i gang

Klar til at forbinde e-conomic?

Basis kan I prøve gratis i 30 dage uden betalingsoplysninger.

Vil I have en rådgiver med? Se Plus og Komplet →